4. december 2024

Med tilladelse fra BDO-Danmark, er der her på hjemmesiden sidste nyt om håndværker- servicefradrag 2025

Håndværker-

og servicefradrag i 2025


Håndværkerfradraget


Håndværkerfradraget bliver genindført, men kun for lønudgifter ved visse typer af såkaldt grøn istandsættelse af hjemmet eller sommerhuset. Det maksimale servicefradrag bliver hævet og udvidet til bl.a. at omfatte reparation af hvidevarer.

Efter at have været ude i kulden siden 1. april 2022 vender håndværkerfradraget tilbage i 2025, men med en markant lavere fradragsramme. Samtidig er arten af de arbejder, som giver ret til fradrag, blevet ændret. Fra 2025 kan der således opnås håndværkerfradrag indenfor beløbsgrænsen, jf. nedenfor, for udgifter til arbejdsløn (inklusive moms) for bl.a. følgende arbejder:

  • Udskiftning af yderdøre, herunder terrassedøre.
  • Udskiftning af vinduer og ruder i vinduer og døre
  • Isolering af ydervægge og gulve.
  • Afmontering af brændeovne / reparation og istandsættelse af skorstene.
  • Arbejder på varmestyringsanlæg, herunder udskiftning af termostater.
  • Installation/udskiftning af radiatorer og gulvvarmeslanger samt eftersyn -                                                                  af varmeanlæg.
  • Installation/udskiftning af varmepumper og fjernvarmeunits inkl.                                                    varmtvandsbeholdere.
  • Forbedring af afløbsinstallationer og dræn samt forbedring af ventilation.

Den endelige positivliste kan snart ses på skat.dk. - Klik HER.

 

Servicefradrag

Også når det gælder servicefradraget, er det kun udgifter til arbejdsløn

(inklusive eventuel moms), der kan fradrages. Fradraget gælder for udgifter

til hjælp i hjemmet og i sommerhuset. Det sidste dog kun, hvis sommerhuset ikke

har været udlejet.

Der kan i 2025 opnås fradrag for udgifter til følgende typer af hjælp:

  1. Vinduespudsning både inde og ude.
  2. Rengøringshjælp, herunder for støvsugning og vask af gulve, rensning af tæpper, persienner og gardiner, når det sker i hjemmet, samt for vask og strygning af tøj.
  3. Børnepasning, herunder hjælp til at hente børn fra eller transportere børn til daginstitutioner og fritidsaktiviteter, men kun hvis børnepasseren er fyldt 18 år ved årets udgang. Udgifter til lektiehjælp – som ikke sker i forbindelse med pasning – er ikke fradragsberettiget.
  4. Snerydning og saltning samt almindeligt havearbejde, herunder lugning, græsslåning, hækklipning og beskæring af buske og træer samt rensning af terrasser og indkørsler.
  5. Anlæg af ny græsplæne og nye belægninger.
  6. Træfældning og bortskaffelse af væltede træer.
  7. Rensning af tagrender (men ikke af tage).
  8. Installation af tyverialarmer.
  9. Reparation af hårde hvidevarer.

De arbejder, der er nævnt under punkt 5-9, er nye tilføjelser til listen.

 

Maksimale fradrag

Forskellen mellem de maksimale fradrag i 2024 og 2025 kan illustreres således:


2024-2025

Håndværkerfradrag

0 kr. 

8.600 kr.

Servicefradrag 

11.900 kr. 

17.500 kr.



Ægtefæller og samlevende har hvert sit fradrag uanset hvem af dem, der har betalt regningen.

Skatteværdien af fradraget – det vil sige den faktiske skattebesparelse, der opnås via dette – udgør omkring 26 %. For et ægtepar, der udnytter det maksimale fradrag (52.200 kr.) i 2025, finansierer skatten dermed op til omkring 14.000 kr. af udgifterne.