Historie tredie_afsnit | strandhaven.nu

Senest opdateret 18. november 2021

Strandhavens historie periode nr. 3-1

TREDIE AFSNIT

Fra marts 1947 - til og med jubilæet 23. november 2018

Tiden i Avedøre 1 af 2

Køb af Himmerigsgården i Avedøre

FORORD

STRANDHAVENS HISTORIE

Disse historie sider består af 6 afsnit:

1. afsnit -

Foreningens historie 1918 - 1935/1936.

Gul baggrund.

2. afsnit -

Foreningens historie 1935/1936 - 1946/1947.

Blå baggrund. Klik HER.

3. afsnit -

Foreningens historie 1947- 2018.

Grøn baggrund. Her på denne side.

Her på denne side.

4. afsnit -

Foreningens historie 2018 til ---->

Orange baggrund.

Klik HER.

5. afsnit -

Foreningens formænd igennem tiderne.

Klik HER.

6. afsnit -

Kilder og linksamling.

Klik HER.

Klik på billedet for stort format

Det vides ikke hvor denne artikel stammer fra. - Det kunne være Hvidovre Avis.

1963

I 1963 køber Glostrup kommune et antal grunde, som de tilbyder til udlejning.

I 1963 kommer der for første gang asfalt på foreningens veje.

1964

I 1964 indgik parcelejerne en aftale om en ny bebyggelsesplan med Glostrup kommune, planen fik betegnelsen A4.

Byplanvedtægt A4

Byplanvedtægt for området omkring Paris Boulevard (Dybenskærvej) i Avedøre parcelforeningen Strandhaven.

Byplanvedtægten blev udarbejdet af arkitektfirmaet Skaarup og Jespersen for Glostrup Kommune.

Der var et godt samarbejde mellem grundejerforeningen, og arkitekt Ole Buhl med at udarbejde forslag til hustyper.

Der var en god ping-pong mellem bebyggelsesplanen og hustyperne, hvilken der afspejler sig i de ret detaljeret bestemmelser i byplanvedtægten.

De vigtigste bestemmelser var:

Fra paragraf 4 om grundens benyttelse:

Paragraf 4 stk. 1: Sammenlægning af grunde må ikke finde sted.

Paragraf 2 stk. 4: På hver parcel må der kun opføres en beboelsesejendom med tilhørende udhus og garage Den må kun rumme en´ lejlighed.

Paragraf 4 stk. 3: Ubebyggede arealer som ikke benyttes som gårdsplads, skal anlægges og vedligeholdes om have.

Paragraf 4 stk. 4: Hegn skal alene ved skel udføres som levende hegn

Paragraf 4 stk. 5: På ejendommen må der ikke drives handel eller indrettes lagerplads.

Paragraf 5 om bygningernes udformning, udstrækning og udseende:

Paragraf 5 stk. 1: Udnyttelsesgraden må ikke overstige 25 (garage medregnes ikke i udnyttelsesgraden).

Paragraf 5 stk. 2: Bebyggelsen på den enkelte grund skal placeres indenfor markeret 10 meter brede byggezoner.

Bebyggelsen udformet som individuelle kædehuse. Beboelseshuse skal placeres i nord skel eller øst skel og byggelinjen er henholdsvis 12 eller 5 meter, alt efter beliggenheden.

Paragraf 5 stk. 3: Ingen bygninger må opføres med mere end én etage med udnyttelse af tagetage og kælder.

Paragraf 5 stk. 4: – mangler.

Paragraf 5 stk. 5: Taget på beboelsesejendommene skal udføres som 35 graders sadeltag uden nogen form for opbygning. I tagplader må der kun anvendes ovenlysvinduer.

Paragraf 5 stk. 7: Gavlen skal udformes uden udhæng.

Paragraf 5 stk. 8: Beboelsesbygningerne skal udføres i blank mur af gule teglsten uden overfladebehandling. Taget skal være dækket med tegl.

Paragraf 5 stk. 9: Garage eller ude hus skal være behandlet træværk sort eller brun.

Byplanvedtægten A4 blev tinglyst den 25. april 1964.

Glostrup kommune tog initiativet på baggrund af en stram byudviklingsplan for Københavnsegnen fra 1951, der havde til hensigt at etablere helårshuse i områder, hvor grundene var betalt ud, og hvor kloakering, vandforsyning og vejsystem havde de nødvendige bymæssige forhold for at opnå helårsstatus.

De første "STRANDHAVEHUSE" blev bygget i 1964. Der blev først bygget 4 huse med lidt forskellige placeringer af køkken og værelser.

Se de forskellige hustyper ude til højre >>

Derefter blev der bygget 20 huse hvor folk kunne flytte ind.

Der blev ikke bygget flere af "Strandhavehusene".

I et tilbud fra 3. februar 1964, stod at et standarthus ville koste 64.742 kr. for de samlede håndværkerudgifter. Dertil kom udgifter til kloak, vand, arkitekt, ingeniør, advokat, tegninger med mere. Den samlede pris ville være 71.700 kr. Man forventede at den årlige husleje ville blive på 6.200 kr.

Andre arkitekter og bygherrer kom til. Det gjorde ikke så meget da byplanbestemmelserne er strenge nok til at få ensartet præg over området.

17. marts 1964 bliver det besluttet at lejen for marketenderiet skal være på 2.200 kr. årligt.

I 1964 er det nu tilladt at installere vandkloset. Det blev tilladt, efter der var blevet kloakeret.

Se de forskellige hustyper her ude til højre >>

Den 25. marts 1964 kommer der tilbud om salg af husene fra entreprenørfirmaet Kristensen og Beier i Dragør.

Husene er på 91 til 110 m2.

Husene vil blive opført efter reglerne i lokalplanen A4.

Priserne på husene er fra 63.250 til 81.550 kr.

Husene bliver kaldt "AVEDØRE TEGLHUSE".

I foråret 1964 ansøger foreningens bestyrelse Glostrup kommune om at få vejbelysning i vores område.

Den 22. november 1964 begynder man at installere lys på foreningens veje.

Ved terminen i december 1964, blev det sidste af lånet til gården betalt. Man havde nu på 17 år betalt 260.000 kr. plus renter.

1965

På et møde den 23. juni 1965, besluttes det at Glostrup kommune overtager vedligeholdelsen af foreningens veje.

1966

Prisen for vand i sommerperioden stiger til 75,00 kr.

1967

Grundejerforeningens fællesareal har adressen Korshøjvej 1.

I februar 1967 afleverede grundejerforeningens formand til Glostrup Kommune et skitseforslag til opførelse af ”klubhus” og ”ungdomskollegie” (32 stk. ét rums med kogeniche og brusebad med toilet) udarbejdet af arkitekt Ole Buhl. Buhl mente at hvis der kom en tagetage på kunne lejeprisen være 250 kr. pr. måned.

Læs mere under 10. maj 1967.

8. april 1967

Himmerigsgården blev brændt ned lørdag den 8. april 1967 kl. 14:00 ved en hjemmeværnsøvelse.

Hjemmeværnet afholdt en øvelse der varede 2-3 timer, med løs ammunition og røgbumper. I øvelsestiden blev det frarådet ikke at have vasketøj til tørre udenfor, eller at have vinduerne åbne.

Glostrup brandvæsen sørgede for at det kun var gården der brændte.

Klik

på

billedet

for

stort

format

Klik på billedet for stort format

Klar til Sankt hans

Klik på billedet

for stort format

Billederne

skifter af sig selv

Træk - og slip

Klik på billederne for stort format

Klik på billederne

for stort format.

Billederne

skifter af sig selv

Sort tal i rund ring = havenummer

Røde tal = parcelhusnummer

Klik på korten for stort format

Klik på billederne for stort format

26. april 1967

- På den ordinære generalforsamling 26. april 1967, blev forslaget om fælleshus på det grønne område livligt diskuteret.

Det endte dog med at forslaget blev forkastet.

- 10. maj 1967 Glostrup Kommune var klar til, at der blev opført en bygning til foreningsformål, idet denne bygning kunne erstatte de gamle gårdbygninger, der hidtil havde ligget på fællesarealet, og som havde været benyttet til foreningsformål.

Et fælleshus kom aldrig da der blev stemt nej på generalforsamlingen.

Der blev ad flere omgange bygget små skure til grundejerforeningens brug (redskaber med mere).

1968

- I februar 1968. blev grundene i bag ved Sandholtvej (Der bliver kaldt "trekantområdet" - mod den kommende jernbane) sat til salg for 75 kr. pr. m2. Det er Vængemosevej, Tværskovvej, Heldagervej og Barløsevej.

Det var gården Frydenhøj der via kommunen sørgede for salget.

I en periode blev området kaldt "Strandhaven 2". Som bekendt kom de parceller aldrig ind i Parcelforeningen Strandhaven.

På generalforsamlingen 27. april 1970, meddeler formand Ragnwald Damm, at han har fået en henvendelse fra "trekantområdet", de ønsker at blive medlem af Strandhaven. Formanden meddeler, at det ikke bliver let grundet vores særlige servitutter.

(I oktober 1974, besluttede man at sætte sagen i bero, dels på grund af servitutterne, men også at det vigtigste var at de ikke havde medlemstvang som i Strandhaven)

Klik på billedet for stort format

På tegningen herover ses trekantområdet syd for Sandholtvej.

Man kan også se, at Sandholtvej har været gennemgående ved

Dybenskærvej øst. Klik på tegningen for stort format.

Den 23. juni 1968 blev der afholdt børneidrætsdag på det grønne område. Det grønne område blev indviet med fodboldkamp mellem bestyrelsen og nogle medlemmer samt store drenge.

Drengene vandt. Bagefter var der håndboldkamp mellem damerne og de store piger.

Der var æggevæddeløb og sækkevæddeløb og tovtrækning mellem store

stærke mænd. Derefter var det de dejlige damers tur, og til slut et stort

bål. Det var en indvielse, der kunne vaske sig.

1968

Den 23. november 1968, bliver foreningen 50 år.

Der er optaget en lille film i forbindelse med 50-års jubilæet i 1968.

Film i redigeret udgave HER.

Film i fuld udgave klik HER.

1970-erne

Et andet problem som er uløst (i 70-erne), - er de mange ulovlige udestuer. Det er tilladt at bygge en overdækket terrasse men en egentlig udestue med vinduer er forbudt på grund af bygningsprocenten som ville blive alt for høj.

Da det efterhånden er halvdelen af husene der har udestue, er det blevet svært at håndhæve byplanvedtægten.

Man mener, at udstyr og udestuer ødelægger kvarters fællespræg.

På den ekstraordinære generalforsamling den 12. oktober 1970, bliver foreningens love revideret.

I paragraf 14 bliver det således, at der kommer 2 stemmer pr. parcel.

Begrundelsen er at få hustruen medinteresseret i grundejerforeningen og dens arbejde.

Det blev enstemmigt vedtaget (27 stemmer).

Klik på billederne for stort format

Artiklen er fra Hvidovre Avis

Klik på billederne for stort format

Klik på billedet for stort format

Her et billeder fra filmen

Skifter automatisk - Klik på et af billederne

Klik på billedet for stort format

1971

FRA KOLONIHAVEHUS TIL HELÅRSHUS I STRANDHAVEN

Læs teksten og se de mange fine billeder.

Bestyrelsen har med taknemmelighed modtaget en rækker unikke billeder med tekst, fra perioden 1950 til og med 1972.

Du kan læse og se alle billederne ved at klikke på PDF-ikonet her til højre >>

1971

Foreningens grunde er steget meget i værdi. Nu koster 1 m2 ca. 100 kr. Således en grund på 400 m2 koster omkring 40.000 kr.

I 1947 kostede en 400 m2 grund ca. 650 kr.

Der er i nyere tid stillet spørgsmålstegn om disse tal er korrekt gengivet.

1972

20. juli 1972, bliver Avedøre Havnevej åbnet ned til Gammel Køge Landevej.

1. oktober 1972, kommer S-toget til Vallensbæk og således også til Avedøre. Det er husene på Sandholtvej der kan ses i baggrunden >>

Øster Strandvej bliver nedlagt som kørevej. Buslinjen bliver omlagt.

Vejen skifter navn til Frydenhøjstien, som vejen hedder den dag i dag.

Paris Boulevard kom nu til at hedde Dybenskærvej efter gården der engang lå der hvor Avedøre Stationsby ligger i dag.

1973

Bestyrelsen modtager en tegning over støjvolden ved Langåvej/Avedøre Havnevej. Det viser sig, at det vil tage flere år at få lavet denne støjvold.

Maj 1973. Formand T. M. Hartvig meddeler, at tømning af toiletspande fra sommerhusene ikke må ske i gadeafløbene, da det spildevand ikke renses, men skal foregå ved nedgravning på grunden.

1974

1. april 1974 blev Avedøre sammenlagt med Hvidovre kommune.

Det har ikke gjort de store forskelle. De administrerer nogenlunde ens.

En af de store opgaver for bestyrelsen har været Dybenskærvej.

Den er ret trafikeret fra Havnevejen til Avedøre Stationsby. Den blev anlagt med brede græsrabatter, så den kunne udvides til 4 spor.

Planen var dengang præget af bilismen. Heldigvis havde man ikke penge til udvidelsen og tiderne har skiftet (Se under 1985).

Efter en optælling i området, ses 185 helårshuse og 68 sommerhuse.

Maj 1974

Strandhavens grundejere ønsker ikke at få en 4-sporet "motorvej" ned ad Dybenskærvej og ønsker ikke en buslinje igennem området.

Foreningens formand T. M. Hartvig sender en skrivelse til Teknisk Udvalg med kopi til Hvidovre Avis.

Se artiklen fra Hvidovre Avis, - maj 1974 >>.

Ca. 1974 - til ca. 2003

I denne meget lange periode blev der afholdt nogle meget fine fastelavnsfester i kælderen på Avedøre skole og sommerfester på vores fællesareal.

Arrangementerne bliver meget rost og der er mange der deltager, både børn og voksne.

Det er Gunner Rasmussen der er den primære til at arrangerer tingene

men også "Legepladsudvalget" og dels "Aktivitetsudvalget" deltager og de var også meget engageret.

Det bliver gjort med meget stor succes.

Det var virkelig nogle ambitiøse arrangementer, med mange fremmødte og med stor mulighed for at foreningens medlemmer kunne mødes.

Af aktiviteter kan blandt andet nævnes: Fastelavnsfester, sankthansfester, sommerfester, med loppemarked, hoppeborg, fodbold-turnering, trylleshow og ballon-dyr, petanque-turnering, dartkonkurrence, ponyridning, luftpistolkonkurrence, kagekonkurrence "Årets Strandhavekage", lotterier, opvisning med Falcks køretøjer. Åben grill med oksekød og pølser. Der kunne også købes, slik, is, popcorn, vin, fadøl og sodavand. Underholdning ver med levende musik.

Se arrangementerne herunder. Klik på et af arrangementerne for stort format.

FRA

KOLONIHAVEHUS

TIL

HELÅRSHUS

STRANDHAVEN

KLIK PÅ IKONET
>>>>>>

Klik på et af billederne hvis du ønsker at se billederne i stort format

Klik på billedet for stort format

Artikkel fra Hvidovre Avis, maj 1974

Klik på arktiklen for stort format

TREDIE AFSNIT

1947 - til og med 100-års jubilæet 23. november 2018

Tiden i Avedøre 1

Køb af Himmerigsgården i Avedøre

Lidt af Himmerrigsgårds historie:

Himmerrigsgården var oprindelig en del af Toftegården.

Sønnen fra Toftegården Anders Pedersen flyttede i 1784 ud på egen jord på Østre Strandvej. Fra 1823 er gården delt i 2 matrikler 10A og 10B.

10A var stadig Toftegården og den fik datteren – 10 B blev til Himmerigsgård (i 1940’erne kaldet Enkegården), som nu er Parcelforeningen Strandhaven.

Disse to billeder herover er taget i 2018. Man kan se, at de tre sten ud af fire stadig er der den dag i dag. Dog ligger de ned nu.

Billedet til venstre: Metalstangen er det rester fra gården?

Set i det nordlige buskads.

< Brostykkevej

Øster Strandvej

i dag

Frydenhøjstien >

Kjærgaard

herover

< Toftegaard

< Himmerigsgaard

< Frydenhøj

Gammel Køge Landevej

< Skjeldgaard

På kortet herover kan blandt andet ses følgende gårde: "Toftegaard", - "Hulegaard" som den hed først. Senere kom den til at hede "Dybenskærgaard" (efter det gamle marknavn Dyvelskier). Heraf navnet Dybenskærvej - "Skelgaarden" - "Stenshavegaard", - Dansborggaard - "Himmerigsgaard" (vores gård) og - "Frydenhøjgaard".

TREDIE AFSNIT 1947 -

Køb af Himmerigsgården - fortsat

1947

På bestyrelsesmødet 20. marts 1947 kunne formanden Landoy Hansen meddele, at han og Statens Jordlovsudvalg samt kolonihaveforbundet havde fundet et egnet stykke jord i Avedøre.

Det var på Himmerigsgårdens marker, - der tidligere var Toftegårdens marker, men som var blevet udstykket i forbindelsen med en arvesag i 1823.

Se kortet herover.

Himmerigsgården, bliver også kaldt "Enkegården" man må formode, at manden døde før konen?

På bestyrelsesmødet den 28. marts 1947 meddeler formand Landoy Hansen, at det nu var gået i orden med køb af Himmerigsgården og jorden ved Brostykkevej.

Strandhaven havde lånt pengene af Statens Jordlovsudvalg, med Kolonihaveforbundet som kautionist mod at Strandhaven skulle være medlem af Kolonihaveforbundet til lånet var betalt.

På den ordinær Generalforsamling 4. september 1947, blev det fortalt medlemmerne, at der efter lange forhandlinger med Glostrup kommune endelig gik i orden på betingelse af, at der ikke var helårsbeboelse.

Grundene ville blive udstykket med ca. 1.000 kvadratalen som er det samme som 400 m2. Priserne på grundene blev nævnt til ca. 10 kr. pr. måned. Man skulle betale et indskud på 50 kr. - 25 kr. til kolonihaveforbundet og 25 kr. i indskud til foreningen.

Der blev stillet forslag om fælles indkøb af cementsokler og forslag til fælles transport af husene.

Nu skulle man i gang med at få husene flyttet til Avedøre.

Formanden havde talt med en vognmand om flytningerne. Han skulle have 100-150 kr. pr. hus. Der var tilbud på cementsokler til 75 øre pr. styk.

Den 8. september 1947, godkender Glostrup sogneråd planen for udstykningerne i vores område.

Der blev udstykket 290 parceller (i dag 2018 er der 264 parceller).

De fleste parceller var på 400 m2. = 1.000 kvadratalen.

Prisen var 65 øre pr. kvadratalen. (En alen er 62,771 centimeter).

Kvadratalen = 0,39 kvadratmeter(m²) - Således ca. 1.000 kvadratalen gange 65 øre = 650 kr.

Medlemmerne i foreningen kunne optage lån i Kolonihaveforbundet.

1. oktober 1947 blev der sat underskrifter på købet, med købsdato 1. november 1947.

Gården i Avedøre med tilhørende jord, var på 30 tønder land og blev købt for en pris på 260.000 kr.

30 tønder land svare til 16,54 hektar eller 165.487 m2.

Det svarer til næsten til 25 fodboldbaner.

Der skulle betales ca. 4% i rente og de første 5 år var afdragsfri.

Beløbet skulle afdrages over 20 år og fra hver parcel betaltes 10 kr. om måneden og beløbet var færdigbetalt allerede i 1964, 3 år før tiden.

Strandhaven forsøgte straks at blive udmeldt af Kolonihaveforbundet men det var dog ikke helt let. Først den 1. januar 1985 blev Strandhaven udmeldt af Kolonihaveforbundet.

På bestyrelsesmødet den 12. november 1947 blev man enige om at kontakte kolonihaveforbundet med den besked at der var flere grunde til salg og hvis det ikke gav noget resultat, ville man avertere i dagspressen hvis det varede for længe med at sælge grundene.

1947-1948

I 1947-1948 opførtes de første kolonihavehuse.

Ejerne betegnede dem noget forskelligt – sommerhus, lysthus, kolonihavehus. Et af husene var 20 år gammelt og blev flyttet hertil fra en haveforening i Rovsinggade.

15. november 1947 giver Byggenævnet tilladelse til at der må flyttes 72 stk. kolonihavehuse fra haverne på Køgevej til genopstilling på grundene i Avedøre.

Begyndelsen til det nuværende “Strandhaven” Alt var nu ikke lutter idyl.

I 1947 var der næsten ingen vand, kun en pumpe på gården.

1947-1948

- Himmerigsgården blev brugt som bolig til marketenderen i sommerhalvåret.

Han havde sagt ja til et tilbud på 6.000 kr. for de første fem år. Det blev dog ændret til 3.400 kr. for de første fire år.

Marketenderen blev kaldt sheriffen da han altid gik med cowboyhat.

Man kunne næsten købe alt, træsko, værktøj, røget sild, wienerbrød, slik og ikke mindst drikkevarer.

Folk kom fra hele omegnen for at handle når de andre butikker havde lukket. Der var jo en anden lukkelov end vi har i vore dage.

I 1947 og fremadrettet var der pligtarbejde lørdag og søndag. Vejene var private og skulle vedligeholdes og det grønne område skulle vedligeholdes. Der skulle skuffes og rives.

Der var 20 personer pr. gang, både mænd og kvinder deltog.

Hvis man skulkede kostede det 15 kr. Det var mange penge dengang.

Man måtte dyrke grøntsager 2 meter uden for grundene. Udenom haveforeningen blev der anlagt hæk (Glostrup kommune betalte halvdelen) og anlagt 1 meter græsrabat hele foreningen rundt. Det så ganske nydeligt ud.

1947

På generalforsamlingen den 12. december 1947, blev det meddelt at der var solgt 155 grunde og at der var 135 grunde tilbage.

Elendige adgangsforhold.

Da Strandhaven startede i 1947 var den eneste tilgangsvej til vores område fra Østre Strandvej (I dag Frydenhøjstien). Se på kortet herover.

Gårdmanden på Himmerigsgården, der havde udstykket sin jord, forlangte 500 kr. i afgift for at benytte denne vej.(Red. skriver, underligt når der var udstykket).

Skelgrøften lå der hvor Avedøre Havnevej ligger i dag, for enden af Dybenskærvej - Dengang Paris Boulevard.

I dag er grøften lagt i store rør.

Skelgrøften var skel for Avedøre - Smørum herred og Hvidovre - Sokkelund herred.

Efter 2. verdenskrig var der mangel på byggematerialer. Hvis man ønskede at bygge nyt, skulle der søges tilladelse til anvendelse af byggematerialer i Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen. Bortset fra søm, strå, rør, tagpap og nye plader fremstillet af træuldsbeton måtte der kun anvendes brugte materialer til kolonihavehusene.

- Tilladelserne til anvendelse af byggematerialer havde lidt forskelligt indhold. Til skorstene måtte anvendes cement og mursten, i et enkelt tilfælde præciseret som brugte mursten. Der måtte ikke installeres vandkloset. (Det blev først tilladt, da området omkring 1964 var blevet kloakeret).

1948

21. januar 1948 får foreningen tilladelse til af flytte 3 huse fra Køgevej j til Avedøre. Et hus skulle anvendes til kontor og et hus skulle anvendes til WC og det sidste hus skulle anvendes til oplagsskur.

Der blev gravet 2 brønde, med 2 pumper i 1948, til de mange sommerhuse, der skød op, men vandet var ikke engang rent.

Der gik 3 år og mange avisskriverier før der blev indlagt rindende vand.

1948

Haveforeningen Strandhaven ændrede navn til: Parcelforeningen Strandhaven.

1948

Vores 4-længede Himmelrigsgård ville Glostrup kommune bruge til husvilde, men det lykkedes at beholde den som marketenderi.

Man forklarede kommunen at der var indrettet marketenderi og at marketenderen boede på gården i sommerhalvåret.

Marketenderen blev meget kendt i byen, for der var altid rigeligt at vælge imellem, især øl, vand og spiritus, så der var jævnligt besøg af taxier og andet godtfolk samt politiet, der skulle stoppe unoderne dengang.

1948

Himmerigsgårdens maskiner og værktøj skulle sælges for 1.800 kr. men da tingene skulle afhentes, manglede der noget så det hele blev solgt for 1.750 kr.

Mod øst lå skelgrøften til Hvidovre (i dag Avedøre Havnevej).

Efter hårde forhandlinger med grundejerforeningerne ”Skelvang” og ”Friheden” på den anden side af Skelgrøften (mod Hvidovrevej), fik man lov til at lave en bro over ved Paris Boulevard og benytte de private veje der.

Der måtte køres med cykler, trehjulede og personbiler.

For denne tilladelse skulle Strandhaven planere og belægge rundkørslen ved Hvidovre Boulevard – Theseus Alle, Paris Boulevard og Ketilstorp Alle, med 10 cm. lag slagger.

1948-1949

Et nyt liv begyndte.

- Landbrugsminister Jens Smørum sagde, at man havde gjort et kup og at det fremover ville være et smørhul.

Se billedet ude til venstre.

Den 31. januar 1949 holdt et lille udvalg møde om navnene på vores veje.

Der fremkom flere navne, blandt andre var, Landagervej, Agerbækvej, Hesselbjergvej, Rishøjvej, Jægerdalsvej, Korshøjvej, Elkærvej, Faverskovvej, Fjeldstedvej, Haarslevej, Allesøvej, Bremerkildevej, Brobyvej, Voldbrovej, Sandholtvej og Langaavej.

Paris Boulevard (i dag Dybenskærvej) skulle skifte navn til Jens Smørumvej. Navn efter Landbrugsministeren.

Alle navne, dog ikke Dybenskærvej, refererer til lokaliteter på Fyn og Jylland.

Den 28. oktober 1949, skriver bestyrelsen under på en deklaration om parcellerne i området. Der står blandt andet:

Sommerhusene måtte højest være 25 m2 og højden fra rygningen til terræn måtte ikke overstige 3,3 meter og højden fra gulvet til rygning måtte ikke overstige 3,0 meter. Redskabsskuret måtte højest være på 3,0 m2.

I husene måtte der ikke oprettes et ildsted.

Bygningerne måtte kun bruges fra 1. april til 1. oktober.

Grundene måtte ikke forsynes med drikkevandsledning eller spildevandsledning.

Alle parcellerne skulle være medlem af Kolonihaveforbundet.

Medlemmerne i foreningen blev gjort bekendt med, at der skulle opsættes husnummer på de bebyggede parceller.

Herunder kort med husnummer og parcellernes kvadratmeter antal.

Klik på kortet for stor opløsning og zoome ind

1950

Mejerist Hans Hansen køber grund nr. 288 efter udstykningsplanen. Grunden er på 590 m2 og vejarealet udgør 262 m2 - I alt 852 m2. Prisen er på 1.405,30 kr.

Der blev sat hegn op på foreningens nordlige del, på de to veje mod haveforeningen Toftegården, (Fjeldstedvej og Langåvej) da folk derfra benyttede vejene til gennemkørsel. De parkerede på vores parkeringsplads og henter vand ved vores brønde.

Bestyrelsen havde indhentet tilbud på at få indlagt vand i foreningen.

Vandhane ved hvert gadekryds 19.513 kr. Vand ved hvert andet hus 28.900 kr.

På en ekstraordinær generalforsamling blev det bevilget at foreningen kunne optage er lån på 35.000 kr. Således vand, ved hver andet hus.

Den 26. august 1950 kom de første vandhaner med rindende vand

1951

Det blev nævnt at sommerhusene ikke måtte overstige 30 m2 og udhusene ikke overstige 3,0 m2.

Der kom en henvendelse fra formanden i haveforeningen Toftegården, om man ikke kunne fjerne hegnet på de to veje mellem foreningerne, så man frit kunne køre på hinandens veje.

Toftegårdens medlemmer ønskede at få tilladelse til at handle i vores marketenderi, da de ikke i øjeblikket kunne få tilladelse til at bygge et marketenderi hos sig selv.

Bestyrelsen svarede, at de ville gå med til at åbne dog med den betingelse, at der blev opsat bomme og det således kun var gældende for gående.

De kunne ikke give tilladelse til at de kunne handle, da der i Strandhavens love stod, at marketenderiet kun var for foreningens medlemmer.

Vedrørende vejene ville vores foreningen tage spørgsmålet op på næste generalforsamling og herefter ville Toftegården få besked.

På generalforsamlingen den 7. maj 1951, blev det vedtaget at åbne op på Fjeldstedvej og Langåvej, med bomme og kun for gående.

Toftegården skulle betale for udgiften for disse bomme.

Bestyrelsen blev opfordret til at undersøge hvad det ville koste at få elektricitet til grundene.

1951

Der kom svar fra Glostrup kommune om et tilbud på kloakering af området. Prisen var på 31.389,99 kr. og kunne afdrages over 40 halv-årige terminer.

1952

På en ekstraordinær generalforsamling den 11. februar 1952, blev den første kvindelige kasserer valgt, efter at der i en periode havde været problemer med regnskaberne.

Kassereren hed nu Fru Lis Sjang. Man brugte titlerne dengang.

I 1952 fik marketenderen tilladelse til at sælge mælk og fløde.

Der var kommet afregning på vandet, Der var brugt 258 m2 til en pris af 0,45 kr./m2 = således 261,90 kr.

1954

På KRAK´s hjemmeside kan man se et luftfoto fra 1954.

Her kan haverne tydelig ses.

Se herunder, under den flotte tegning.

Bestyrelsen i Strandhaven

Klik på billedet for stort format

Klik på billederne for stort format

Billeder fra vores område i Strandhaven

Klik på billederne for stort format

Bro over Skelgrøften.

Lå der hvor Avedøre Havnevej ligger i dag.

Klik på billederne for stort format

Der blev gravet 2 brønde

Klik på billederne for stort format

Drenge på fællesarealet i Strandhaven

Skønt miljø i Strandhaven

En af de sidste sommerhuser i Strandhaven Avedøre

Frydenhøjstien

Klik på billederne for stort format

Sandholtvej set i mod vest - Fællesarealet til højre

Klik på tegningen for stor opløsning

Strandhaven 1954

Klik på billedet for stort format

Gården set fra Korshøjvej

Klik på billedet for stort format

Byplanvedtægt A4

Klik på billedet for stort format

Fasade i mod øst

Fasade i mod vest

Deklara

tion

dec

1959

Klik

på

billedet

Klik på billedet for stort format

Kolonihavehus på Korshøjvej

Klik på billedet

for stort format

Herover:

Haven på Korshøjvej 6.

Herunder:

Korshøjvej 8

Klik på billedet for stort format

Klik på billederne for stort format

De gamle rør fra dengang kan stadig ses på Dybenskærvej, på den sydlige side.

Det vides ikke om de stadig er i brug. Det kan ses. at der er trukket plastikrør inden i de galvaniserede rør

Klik på billederne for stort format

1954

I 1954 får man tilladelse til at rive staldlængen på gården ned, da den er meget forfalden efter flere storme. På bestyrelsesmødet 21. april 1954 oplyser formand S.V. Rasmussen, at nu er staldlængen nedrevet.

På generalforsamlingen den 22. april 1954, bliver det gentaget, at staldlængen var revet ned, men han sagde også at længen med laden var blevet revet ned.

1954

Bestyrelsen modtager en henvendelse om at et stykke af foreningens jord skal eksproprieres til en kommende Køgebugt-bane.

Det drejer sig om 1.519 m2 i foreningens sydvestlige hjørne.

Sandholtvej nr. 57 og 59 bliver nedlagt og et lille hjørne af fællesarealet bliver til vej.

Foreningen fik 3.400,00 kr. i anledning af ekspropriationen af det ene hjørne af fællesarealet.

1955

For at gøre plads til Vængemosevej, bliver have nr. 80 og 81, senere Sandholtvej 23 og 25 nedlagt.

Sandholtvej 25 Viggo Madsen modtager 8.500 kr. i anledning af ekspropriationen.

På bestyrelsesmødet 8. september 1955 oplyste formanden at der i en bank i Glostrup kunne hæves 14.000 kr. som erstatning for den jord der er blevet eksproprieret i forbindelse med S-banen. Af de 14.000 kr. skulle foreningen have 3.400 kr. for jorden ved fællesområdet på Sandholtvej.

Formand S.V. Rasmussen rykkede for at få vejen på Sandholtvej færdig så de ramte beboere kunne komme til og fra deres grunde.

Formanden meddelte at han havde modtaget en regning fra Glostrup kommune på 450 kr. Det var for sprøjtning for myg. Beløbet var en tredjedel, kommunen betalte to tredjedele.

På generalforsamlingen den 23. oktober 1955 oplyste formanden, at han havde undersøgt priserne for at få strøm til området.

Det ville koste omkring 80 kr. pr. mast, og tilslutningen til huset ville det koste omkring 700 kr. Den private installation i husene ville koste ca. 700-800 kr. Skulle der være elkomfur ville det blive dyrere.

1956

I foråret 1956 kom der en opfordring fra Haveforeningen Toftegården, (der den dag i dag ligger nord for Brobyvej), - om bommene imellem de to foreninger, på Fjelstedvej og Langåvej skulle fjernes, så man kunne køre igennem hinandens område. Det blev gjort, da begge parten kunne se fordelene med denne trafik.

I løbet af sommeren klagede mange i Toftegården over den trafik der nu kom fra Strandhaven.

I Strandhaven var der også klager over den trafik fra Toftegården.

Der kom krav fra Toftegården, at Strandhaven skulle yde et bidrag til Toftegården for vedligeholdelse af vejene.

Haveforeningen Toftegården ønskede et tilskud på 500 kr. i vederlag fra Strandhaven for benyttelse af deres veje.

Det nægtede Strandhaven på hele to møder, de mente at trafikken i den andens forening var gensidig.

Formanden mente, at det var bedre at lukke vejene for så var man fri for gennemkørsel med vogne.

Det bevirkede at Toftegården igen fik opsat bommene på Fjeldstedvej og Langåvej.

Efter at Strandhaven den 6. juni 1956 havde skrevet til Glostrup kommune og efter at der i sommeren havde været to brande i vores område, havde Strandhaven kontaktet brandvæsenet.

På opfordring fra brandvæsenet, blev bommen på Langåvej og Fjeldstedvej fjernet.

I forbindelse med en storm den 21. januar 1955, var gårdens østfløj nu så beskadiget, at bestyrelsen foreslog at søge om tilladelse til at fjerne den nedstyrtede længe.

Ret hurtig herefter kom tilladelsen til nedrivningen.

Medlemmerne fik tilbuddet om at fjerne længen imod, at de måtte beholde materialerne.

Et medlem der var murer, gav tilbud på at rive længen ned og reparere gavlen for 500 kr.

Bestyrelsen sagde ja. Nu ville gården fremover kun bestå af 2 længer.

Bestyrelsen foreslog, at man skulle sælge den gamle vandpost, inden den rustede helt.

På generalforsamlingen den 25. april 1956, blev der stillet forslag om at der skulle tilføres strøm til området. Det ville koste omkring 27.000 kr.

Der var 65 der stemte for, 35 imod og 5 blanke stemmer. Hver parcel skulle betale 100 kr. Det kunne gøres på en gang eller over 4 rater. De 100 kr. skulle være betalt senest 1. juni 1957.

1958

Man måtte flytte nogle af vandledningerne for at få plads til elmasterne.

- Den 23. november 1958, bliver foreningens 40-års jubilæum afholdt.

Festen blev afholdt i Folkets Hus på Enghavevej i den store sal.

Prisen for smørrebrød, øl, kaffe/kage og underholdning skulle være 5 kr. Snapsen måtte man selv sørge for.

Formand S.V Rasmussen gennemgik foreningens historie.

Imellem talerne spillede "Bror Kalles Kapel" Der var også underholdning af skuespiller Vivi Svendsen.

Kl. 21 blev der spillet op til bal som sluttede kl. 24.

I anledning af jubilæet modtog foreningen en sølvskål. (Red. hvor mon den er blevet af?)

1959

Strandhaven har fået udarbejdet tegninger på 6 modeller til dobbelthuse,

der var godkendt til helårsbebyggelse.

Efter valg skulle to naboer blive enige om hustypen, og hvis det var umuligt, skulle der trækkes lod. Det var en svær nød at knække.

Stadsingeniør Helge Petersen og hans afdelingsingeniør Poul Petersen fra Glostrup Kommune foreslog, at Kommunen lavede en byplanvedtægt for Strandhaven.

Det acceptere man og i samarbejde med grundejerforenings bestyrelse blev der lavet en plan så man kunne bygge separat på hver grund. Bygningsprocenten blev 25 og der var stramme bestemmelser om husenes beliggenhed og deres materiale.

Arkitekten Hans Hartvig Skårup lavede planen, med hjælp fra Arkitekterne Scherning Dybbro og Knud Haastrup.

Advokat Hagens var vores sagfører som ordnede skøderne.

Da vi skulle have udstykket 290 parceller, tog han kun en samlet pris og ikke en pris for hver ejendom.

Han var alletiders og bestyrelsen kunne altid ringe til ham altid for at få hjælp.

3. december 1959

Der kom deklarationen med beskrivelser om hvad der må forefindes på vores grunde.

Kort kan nævnes, at der kun må opføres et hus, og eventuelt udnyttelse af tagetage.

Enhver bygning skal ligge 2,5 m fra alle naboskel.

Beplantningen må ikke overstige 6,5 m og hegn mod vej må ikke overstige 1,8 m. Hegn mod vej må kun bestå af ligusterhække.

Al indkørsel til området skulle ske fra foreningens veje. Der må ikke være indkørsler fra Paris Boulevard (I dag Frydenhøjstien) og Øster Strandvej

(I dag Dybenskærvej).

Du kan se den tinglyste deklaration fra 1959 ved at klikke HER.

Se også Byplanvedtægt A4 fra 25. april 1965. < Virker ikke!!

Se også den senere loklplan 433 af 1995-2005. Klik HER.

1960'erne

I begyndelsen af 60´erne skete der mange ting.

Formand S.C. Rasmussen meddelte, at man ikke længere kunne bruge 10 øre i telefonautomaten ved marketenderiet, nu skulle der bruges 25 øre.

Der kom skøde på hver eneste parcel, der blev lavet et forslag til en overordnet byplan af arkitekten Ole Buhl.

Der blev stiftet en selvejende institution "Strandhavehusene".

Advokat Hagens ordnede skøderne og skaffede advokat Jørgen Christensen og arkitekt Ole Bulls hjælp til udformningen af "Strandhavehusene" og deres gennemførelse.

5 bestyrelsesmedlemmer var med i et særligt udvalg for "Strandhavehusenes" gennemførelse.

Det var B. Møller Christensen (Strandhavens formand), A.C. Sørensen, Allan Mortensen, Aage Mølgaard og Gunner Rasmussen.

Mange af beboerne ønskede at opføre helårshuse på deres grund, og Buhl udarbejdede derfor forslag til nye hustyper til erstatning for kolonihavehusene.

Der blev udarbejdet tegninger og beskrivelser over hvordan husene skulle bygges, lige fra jordarbejde til tømre, - snedker, - glarmester, og blikkenslagerarbejdet.

Husene var små, velproportionerede huse i gule sten og røde tegltage. De blev forbundet med hinanden med carporte, garager eller udhuse.

Der blev udviklet 6 forskellige hustyper. Ole Buhl var inspireret af det gamle Nyboder i materialevalget af gule mursten og røde tegl på taget.

Efter byplan A4 lod foreningen udarbejde 6 forskellige hustyper som dobbelthuse bygget over skel.

Det var type A og type B, der hver især kunne udføres i tre forskellige størrelser nemlig, 96,61 m2, 109,75 m2 og 115,72 m2.

To naboer skulle så enes om hvilken hustype, der skulle bygges. Hvis de ikke kunne blive enige, skulle der trækkes lod.

Placering af husene er meget ensartet i Strandhaven.

Lokalplanen har fastsat nøje bestemmelser for bygningshøjder, afstande til vej og skel mv.

Husene er placeret således, at husene på vestsiden af tværvejene ligger ud til fortovet, mens de på østsiden er trukket tilbage med haven placeret foran huset.

På denne måde har halvdelen af husene direkte gadekontakt, mens den anden halvdel ligger tilbagetrukket fra gaden.

Tagmaterialerne varierer fra teglsten til cementtagsten, men alle husene er i gule facadesten.

Det gælder også de ret mange nye huse, der følger kvarterets materialeholdning og proportioner i huskroppene.

På denne måde fornemmes kvarteret som sammenhængende og meget homogent.

Der blev nedsat et byggeudvalg, der bestod af arkitekt Ditte Heat, advokat Jørgen Christensen, daværende formand Møller-Christensen, Alex Sørensen, Aage Mølgaard og Gunnar Rasmussen.

1960

Udviklingsudvalget for Københavns-egnen meddeler 12. maj 1960 tilladelse til udstykning af ejendommen matr.nr. 10 b, (Strandhaven) Avedøre By, Brøndbyøster sogn således at området frigives til bebyggelse med helårshuse.

Fra 1960 og de næste 40 år ændredes området gradvist fra kolonihaveområde til helårsbeboelse.

De første helårshuse på Korshøjvej blev bygget i 1963-64, og halvdelen af de grunde, der er nævnt her, blev bebygget i perioden 1963-70.

Arkitekt Ole Buhl havde tegnet et ”Strandhavehus” i flere typer, og på både Korshøjvej 4 og 6 blev der bygget et sådant ”Strandhavehus”.

Opførelse af parcelhuse krævede dengang tilladelse fra Boligministeriet.

På Korshøjvej 6 blev tilladelsen givet med det vilkår, at byggeriet i givet fald skulle føres videre som vinterbyggeri.

<< Korshøjvej 7 - Foto fra Google Earth Pro.

Arkitekt Chresten Christensen tegnede huset Korshøjvej 7 og også flere huse i området bl.a. det bygningspræmierede hus på Agerbækvej 11.

Huset blev præmieret med flg. motivation:

Arkitekten ydes anerkendelse for – med salg for øje – at have udformet og opført et smukt og enkelt hus med en fornem arkitektonisk holdning og et godt materialevalg.

Et individuelt hus inden for den stramme ramme, der er angivet i byplanens bestemmelser.

De sidste 5 grunde på Korshøjvej blev bebygget i perioden 1996-98.

Korshøjvej 9 og 12 har en særlig historie. Begge grunde var i mange år reserveret til anlæg af Dybenskærvej som 4-sporet vej.

Denne ide blev opgivet i midten af 1980erne, og kommunen satte grundene til salg, men på det tidspunkt var det vanskeligt at sælge grunde.

< I 1960 var der planer om at lave et stort garageanlæg og parkeringspladser for Sporvejenes busser, der hvor Skårupvej-bebyggelsen ligger i dag.

Flere af haverne skulle ændres. Se figuren.

Det blev dog ikke til noget, hvilket mange af beboerne i Strandhaven blev meget glade for.

1961

I 1961 blev broens gangarealet ved skelgrøften udskiftet med brædder fra et gammelt dansegulv. Genbrug var populært også dengang.

1962-1963

I 1962-1963 bliver der anlagt kloakker og helårsvand.

På generalforsamlingen 23. oktober 1963, meddeler formanden at kloakeringen ville være færdig i november. Vandforsyningen ville være færdig inden 1964.

Det er et såkaldt separatsystem, - et system for regnvand og et system for kloakvand.

Der var i den periode en del klager over, at man på grund af gravearbejdet ikke kunne komme ind på sin grund.

Der var også klager over at gravearbejdet ikke blev pænt reetableret.

1962

I 1962 blev der indlagt vand til hver parcel. Det kostede 1.600 kr. per parcel. ca. 380.000 kr. for hele området. Rørene blev lagt oven på jorden og samlet sammen om vinteren.

I 1962 ansøger Strandhavens bestyrelse kommunen om at få opsat skilte for at nedsætte hastigheden på Østre Strandvej (i dag Frydenhøjstien) der er skolevej.

De havde også ønsker om skilte på Strandhavens øvrige veje.

Herunder Paris Boulevard (i dag Dybenskærvej).

Her henvises til at der er legende børn på vejene og der køres for stærkt.

< I 1962 tilbød kommunen, at hvis Strandhaven ville betale 1.500 kr. ville kommunen anlægge en sti til broen over Skelgrøften, med et trådhegn på en meter i begge sider.

Det blev dog sat i bero af Strandhaven, da det endnu ikke var aftalt hvornår vejene i Strandhaven skulle asfalteres.

Den 23. august 1962 sender advokat Jørgen Christensen et brev for den selvejende "Strandhavehusene" til borgmester N.G. Sortes Glostrup kommune.

"Strandhavehusene" ønsker tilladelse til at opføre huse i Strandhaven.

Den 12. september 1962, var der møde i Folkets Hus på Enghavevej hvor byplanvedtægten og byggeriet blev gennemgået for Parcelforeningens medlemmer. Kommunens personale og borgmesteren bliver inviteret med.

På generalforsamlingen den 17. oktober 1962, meddeler formand B. Møller Christensen, at Glostrup kommunalbestyrelse, har vedtaget de vil overtage foreningens veje.

Klik på tegningen for stort format

I 1962 bliver grundene på den østlige del af Langåvej gjort klar til nedrivning, da man skal bruge pladsen til Avedøre Havnevej.

Se kortet herunder.

Klik på et af billederne for stor format

1977

17. marts 1977, blev bestyrelsen inviteret til Hvidovre Rådhus.

Her modtog foreningens formand Gunner Rasmussen "hædrende omtale" angående Strandhavens område.

Formanden modtog den "hædrende omtale" med tak.

Hvidovre kommunalbestyrelse havde vedtaget at udtale sig anerkendende overfor de intentioner, der har været nedlagt i vores byplanvedtægt A4, for dette boligområde.

Området nærmer sig en færdig udbyggelse og giver

allerede nu en levende illustration af, at

vedtægtsbestemmelser, der umiddelbart kan

forekomme meget krævende og bindende, virkelig

viser sig at have positiv betydning for boligmiljøet,

idet området til trods for, at alle dets huse er individuelt

formede, er præget af en iøjnefaldende homogenitet.

Samtidig ses tydeligt at store grunde i parcelhusudstykninger ikke er en nødvendighed. Man kan med held som i denne kæde-husbebyggelse med 400 m2 store grunde, skabe baggrund for venlige og intime miljøer, uden at den enkelte bolig derfor opfattes som klemt og indelukket.

1977

Den 2. maj 1977, blev det besluttet at indkøbe et redskabsskur.

Gunner Rasmussen havde indhentet to tilbud:

1) - Tilbud på 7.465 kr. opstillet.

2) - Tilbud på 7.179 kr. opstillet på 6 sokkelsten. Trykimprægneret træ og med 3 lag pap på taget.

1978

Bestyrelsen har modtaget en besked fra Hr. Stålberg, at kommunen ville bevilge træer ved vores fællesareal, - langs med Sandholtvej for at afgrænse området mod vejen.

17. april 1978 på generalforsamlingen bliver man enige om igen, at sende en protestskrivelse til kommunen over deres planer om udvidelsen til 4 spor på Dybenskærvej.

Hvis det sker hvad man ikke håber, skulle der komme lysregulering i krydset Dybenskærvej Fjeldstedvej.

Den 25. november 1978 blev foreningens 60-års fødselsdag afholdt i pauserummet på Frydenhøjskolen.

Man fik sild, 3 stk. luxus smørrebrød, 1 stk. med ost, 1 øl, kaffe med småkager. Underholdning med et 3 mands orkester. For hele herligheden, 70 kr. pr. medlem. Børn er velkomne men til samme pris som de voksne. 34 deltog og gav udtryk for tilfredshed med arrangementet. Kostede 207,45 kr. for foreningen.

Bestyrelsen udtrykker utilfredshed overfor kommunen, at den lovede adgang til Avedøre S-station, fra Byvej, endnu ikke er etableret.

Kommunen svarer, at de vil se på sagen.

Foreningen blev tilbudt fællesantenne. Det ville koste ca. 2.000 kr. pr. parcel og ca. 50 kr. pr. meter ind til huset. Der ville være 12 kanaler.

Ingeniør Lønberg fra Post- og Telegrafvæsenet anbefalede dog at man skulle vente til der kom kabel TV.

1979

8. februar 1979. Bestyrelsen modtager et brev fra Hvidovre kommune. Da Dybenskærvej ikke har fået status som primærvej, er der for tiden ingen planer om udvidelse af vejen.

1980

På generalforsamlingen 17. april 1980, kom bestyrelsen med det forslag at få paragraf 40-veje (max 30 km/t.), der indebærer at man kan få "buler" på vejene.

Der var forslag om følgende "buler" Brobyvej 4 stk. Sandholtvej 2 stk. Agerbækvej, Hesselbjergvej, Rishøjvej, Hårslevvej og Langåvej, hver med 1 stk. Hver "bule" ville koste ca. 19.000 kr. Sandsynligvis skal foreningen selv betale.

Det blev nævnt, at politiet var imod "buler" på grund af brandbiler og tankvogne der skal igennem. Bestyrelsen havde også foreslået, at der kom cykelsti og fortov på Dybenskærvej og foreslog, at der kom l lysregulering på Dybenskærvej og Fjeldstedvej.

Man blev enige om at nedsætte et arbejdsudvalg til at se på lysregulering og "buler". Der blev efterfølgende dannet et udvalg med 5 medlemmer.

På en ekstraordinær generalforsamling 10. juni 1980, blev bestyrelsens forslag om "buler" vedtaget med 150 stemmer for og 4 imod.

De afgivne stemmer repræsenterede 77 parceller.

1981

Set i avisen august 1981. Som det kunne læses i Hvidovre Avis, var der ikke enighed i byrådet om trafiksaneringen.

Der kom afslag fra kommunalbestyrelsen om trafiklys på Dybenskærvej / Fjeldstedvej.

1982

I februar 1982, blev et meget omfattende forslag fra Vejudvalget om trafiksanering afleveret til Hvidovre kommune. Ønsket var at få skiltning om fartdæmpning, indsnævring af vejen, fortov på begge sider. Køresporene skulle forskydes ved hjælp af midterhelle.

Vejudvalgets primære ønske var at få lukket Dybenskærvej ved Frydenhøjstien.

På generalforsamlingen 28. april 1982, gentog vejudvalget at Dybenskærvej skulle indsnævres til 6 meter og der skulle laves cykelsti i begge sider og der skulle laves fortov på den side hvor det manglede. Køresporene skulle forskydes ved hjælp af midterhelle.

25. maj 1982 formand Gunner Rasmussen rykker kommunen for et svar.

Som bekendt bliver projektet ikke til noget.

Hvidovre Avis 10. oktober 1984

1984

Den 8. oktober 1984 blev en lille pige på 5 år dræbt på Dybenskærvej.

Hun boede på Sandholtvej og var kommet over på den anden side af Dybenskærvej for at lufte sin hund.

Da hun skulle gå over Dybenskærvej for at komme til det grønne område på Sandholtvej gik det galt.

Herefter var kommunen til at tale med om Dybenskærvejs fremtid.

Den planlagte 4 spors vej blev droppet.

Til gengæld skulle de yderste arealer syd for Dybenskærvej udstykkes til byggegrunde. Se kortet under 29. oktober 1985.

Heldigvis havde kommunen ikke succes med at sælge dem, hverken enkeltvis eller til et konsortium. Konsortiet fik bygget et lille hus og så måtte de opgive.

1984

Foreningens formand Gunner Rasmussen afleverer en protestskrivelse til kommunen omkring hastighederne på Dybenskærvej.

Den 24. oktober 1984 meddeler kommunen, at de har foretaget målinger på Dybenskærvej. Man har målt, at 85% kører for stærkt, altså over 60 km/t som den tilladte hastighed var den gang.

Der kommer naturgas til Avedøre. Naturgassen har 5% mere brændværdi end olie.

1985

1. januar 1985. Strandhaven bliver endelig udmeldt af Kolonihaveforbundet.

Det var 20 år efter at vores lån til gården var betalt i 1964.

Der er blevet afholdt en del møder for at kunne slippe før de 20 år var gået, men forgæves.

Det har været en dyr fornøjelse at være medlem. Et medlem af Strandhaven skønner, at det har kostet over 100.000 kr. i de år Kolonihaveforbundet har kautioneret for lånet og de 20 ekstra år.

Klik på tegningen. Se også tegningen her til højre>>

Den 29. oktober 1985 blev lokalplan 420 endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. Lokalplan 420, der omfatter opførelse af 14 ejendomme, opstod i forbindelse med en renovering af Dybenskærvejs sydside (mod jernbanen).

I 1985 tager man mere hensyn til de bløde trafikanter. Man fik cykelstier og rundkørsel ved Dybenskærvej/Fjeldstedvej.

- Der blev plantet bøgehæk og plantet træer, så ikke alene blev vejen mere sikker, den blev også smuk.

Bøgehæk på Dybenskærvej

4 parceller mister lidt af deres grund for at gøre plads til rundkørslen.

Lokalplanens bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering, ydre fremtræden og de ubebyggede arealer svarer til bestemmelserne i byplanvedtægt A4.

Klik på billedet for stort format

1986

I januar 1986, blev rundkørslen på Dybenskærvej etableret.

I den første tid var der mange uheld, da folk overså rundkørslen.

Mindst 5 personbiler er blevet smadret. Herefter blev rundkørslen bedre markeret med flere skilte.

Klik på artiklen for stort format

1987

Der køres stadig for stærkt. En ny måling på Dybenskærvej viser, at der på en tilfældig dag kørte 2,242 biler med et gennemsnit på 59 km/t - Dog havde 27 biler kørt over 90 km/t.

Afstemning om hybridnettet af 253 omdelte beskrivelser, svarede 115. Svaret blev 38 ja og 77 nej.

1988

Arkitekt Børge Mønnike fra Rødovre havde i 1988 fået betinget slutseddel på køb af 9 af kommunens grunde langs Dybenskærvej,

I 1988 fremsendte arkitekten et forslag om på Korshøjvej 12 at opføre 4 pensionistboliger, hver på 29,5 m2 indeholdende værelse, bad og entre. I begrundelsen står blandt andet, at mange pensionister bor i store parcelhuse eller lejligheder.

De er tvunget til at bo i snavsede støvbunker, fordi de overbebyrdede hjemmehjælpere kun kan klare overfladisk rengøring hos pensionisterne i ”kriseårhundredet”.

Kommunen kom med et tilbud, alle 9 grunde for 310.000 kr. pr. stk. dog 325.000 kr. pr. stk. hvis grundene skulle sælges enkeltvis. Dog skal Korshøjvej 12 sælges for 350.000 kr.

Arkitekten opgav at overtage grundene, ”da der var et overvældende udbud af nye og brugte parcelhuse”.

Kommunen afslog også, da der ifølge lokalplanerne på grunden skulle opføres en familiebolig.

1989

Februar 1989. Der er sat 2 skilte op på Dybenskærvej. Det er skilte med 50 km/t og "Farten dræber"

1995-1996 LOKALPLAN 433

Den sidst reviderede lokalplan for vores område er fra 1995-2005.

Lokalplan 433, bliver underskrevet af kommunen den 21. maj 1996.

Se lokalplan 433 i detaljer, klik HER.

1995

Den 3. januar 1995 skriver Grundejerforeningen Strandhaven og Grundejerforeningen Skårupvej til kommunen om at få Dybenskærvej fartdæmpet til 40 km/t på strækningen mellem Avedøre Havnevej og Frydenhøjstien.

Den 7. marts 1995 kommer der svar fra Teknik- og Miljøudvalget, at de ikke kan imødekomme ønsket.

1996

Der bliver bygget et skur på 12 m2 på fællesarealet.

Den 29. januar 1996 skriver de to formænd for parcelforeningen Strandhaven og Grundejerforeningen Skårupvej, Gunner Rasmussen og Anders Sandtoft til Vej- og Parkafdelingen i Hvidovre Kommune.

De vil på det kraftigste protestere imod, at HT (Hovedstadens Trafikselskab), vil lade bus 650S køre fra Avedøre Stationsby, via Dybenskærvej i retning fra Byvej mod Avedøre Havnevej.

De bruger blandt andet begrundelsen, at der er mange børn til og fra skolen og til og fra Strandhavens fællesområde.

Heldigvis blev det aldrig til noget. Der kommer besked, at buslinje 133 bliver omlagt, så den kommer igennem Avedøre Stationsby, i begge retninger.

1997

Den 4. marts 1997 meddeler Tele Danmark, at der nu er kommet så mange tilmeldinger fra foreningen, at de vil påbegynde etableringen kabelføringen og hovedanlægget. Tilbuddet lød på at hvis der kom 265 tilslutninger, ville det koste 3.095 kr. pr parcel for tilslutningen. Fuldpakke 291,11 kr. Grundpakke 264,80 kr.

1997

Kirsten Andersen:

Strandhaven – et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde.

Kirsten Andersen har i 1997 lavet en meget fim afhandling om Strandhavens forvaltning. Hvis du vil læse afhandlingen, klik HER.

1975

Klik på billedet for stort format

Klik på billederne for stort format

Klik på billedet for stort format

Klik på billederne for stort format

Hvidovre Avis

24. oktober 1984

Klik på billedet

for stor

udgave

Hastighedsmåling

på Dybenskærvej

Naturgassen kommer

til Avedøre

Strandhaven bliver

udmeldt af

Kolonihaveforbundet

Klik på billedet for stort format

Herover fra Hvidovre Avis 27. februar 1985

Klik på billedet for stort format

Hvidovre

Avis

6. marts

1985.

Klik

på

billedet

for

stort

format.

Korshøjvej 12

Foto fra Google Earth Pro

Klik på billedet for stort format

Bus 650S ved Avedøre Station

Klik på billedet for stort format

Sandholtvej 30

FORORD
Formålet med at udgive “Byplanhistoriske noter” er at bidrage til belysning af den danske byplanhistorie i vort århundrede.

Det sker blandt andet ved, at planlæggere og andre, der har medvirket, med deres egne
ord fortæller om den udvikling, de har deltaget i.

Noterne kan bestå af notater, erindringer eller beskrivelser af særlige
emner eller begivenheder.

Denne note om “ Et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde “ er
skrevet som en hyldest til beboerne i kolonihaveområdet.

Det er spændende læsning.
Edmund Hansen
formand for Byplanhistorisk Udvalg

FORORD
Strandhaven er et meget vellykket boligområde i Hvidovre kommune - i
Avedøre, der hørte til Glostrup kommune, da det hele startede.
Strandhaven var et kolonihaveområde, der havde ligget flere steder, indtil
man endelig fik købt gården i Avedøre og udstykket til kolonihaver i
1947.

Denne note er skrevet som en hyldest til nogle meget fremsynede arbejdere, der købte en kolonihave for at få familien ud i frie omgivelser om
sommeren.
Disse folk havde kun deres beskedne indkomst og betalte derfor grundene af med 10 kr. om måneden. Kolonihaveforbundet havde kautioneret
for et lån.
I 1951 kom byudviklingsplanen for Københavnsegnen og efter den ville
der med årene kunne bygges helårshuse, når grundene var betalt og
området var blevet byggemodnet med kloakering , vand og vejsystemet
var blevet forbedret.

I begyndelsen af 60eme lysnede det, og Glostrup kommune gik i dialog
med grundejerforeningen om, hvordan der skulle bygges. Det er det
samarbejde, der endte med en meget stram byplanvedtægt. Strandhaven
er endt som et smukt og homogent boligområde, selvom det er udbygget
over mere end 30 år.

Når det er vigtigt at fortælle dette eventyr, er det for fremhæve, at det kan
nytte at planlægge med kvalitet for øje . Samarbejdet mellem kommunen
og grundejerne har været frugtbart og viser vejen frem til mere borgerindflydelse på planlægningen.

Kirsten Andersen
Byplanhistorisk Udvalg

Hvis du vil læse afhandlingen, klik HER.

Der blev opsat skilte med 40 km. i timer som max.

1999

Dybenskærvej var tidligere klassificeret som trafikvej.

I december 1999 blev Dybenskærvej nedklassificeret til lokalvej, hvilket muliggør at grundejere kunne få lov til at betale for anlæg af fartdæmpende foranstaltninger.

2001

På generalforsamlingen den 25. april 2001, meddeler formand Werner Rasmussen, at der nu er kommet rød/hvide skilte med 40 km/t ved Fjeldstedvej, Avedøre Havnevej og ved Byvej.

2004

Hvidovre kommune etablerede de fire chikaner på Dybenskærvej.

2006

Foreningen får en ny fantastisk legeplads.

Et imponerende stykke arbejde af Legepladsudvalget.

Klik på billedet for stort format

Stor ros til det legepladsudvalg der er slidt og slæbt for at få den skønne legeplads.

Det har kræver mange timers forberedelse og mange timers debat, for at få det hele på plads.

Et tiltag, der kan gøre børn og voksne glade i mange år.

2008

Skuret på fællesarealet fra 1967 erstattes med et nyt skur på 24 m2.

2008 - November

Tidligere formand fortæller om "Strandhaven"

Foredrag på tirsdag i Avedøre-Selskabet

Avedøre-Selskabet holder på tirsdag den 28. november 2008 - kl. 19.00 foredrag om Grundejerforeningen "Strandhavens" historie.

Det er den tidligere formand for Strandhaven, Gunnar Rasmussen, som nu er suppleant til Avedøre-Selskabets bestyrelse, der står for foredraget. Gunnar Rasmussen stykker historien bag Strandhaven sammen og fortæller om hvorfor Grundejerforeningen hedder Strandhaven, selv om der ikke ligger en strand i nærheden og om hvorfor alle huse er på 100 m2 og hvorfor de er gule. Foredraget foregår i Avedøre Kirke, Trædrejerporten 6. Alle er velkomne og der er gratis adgang.

2014

I 2014 var der igen stor debat om hastighederne på Dybenskærvej.

I 2014 var der igen samlet så mange penge ind, at bestyrelsen på generalforsamlingen kom med det forslag, at vi skulle købe og forære kommunen 2 bump til en pris af ca.100.000 kr.

Bumpene skulle placeres ved Hesselbjergvej og Hårslevvej og mellem Korshøjvej og Allesøvej. Se de røde markeringer.

Efter en livlig debat på generalforsamlingen der for det meste bestod af opfordringer til at få lavet en helhedsløsning af fartdæmpende foranstaltninger, for hele vores område, - blev det besluttet at nedsætte et Trafikudvalg.

Forslaget om etablering af vejbump, blev trukket tilbage af bestyrelsen.

Mere - 2014

I Trafikudvalgets kommunikation i efteråret 2014 med kommunens Vej- og Parkafdeling, fik vi nævnt et ønske om at få sat fartmålere op på Dybenskærvej, så vi og kommunen kunne få et overblik over hvor slemt det stod til. I december 2014 fik vi foretaget trafikmålingen på Dybenskærvej.

På en uge køre der 11.129 køretøjer. Det er en stigning på 19% i forhold til en måling på samme sted i 2011. Der er i begge tilfælde målt imellem Allesøvej og Korshøjvej.

Hastighed med biler der kører mere end 40 km/t er på lørdagsdøgnet den 13. december 2014 er målt til:

Måling 1, ved Frydenhøjstien kører 58% for stærkt.

Måling 2, imellem Allesøvej og Korshøjvej er det 47% der kører for stærkt.

Måling 3, imellem Hesselbjergvej og Rishøjvej er det 61% der kører mere end de tilladte 40 km/t.

Ved sidstnævnte måling over 24 timer, - har 64 køretøjer kørt mellem 55-60 km/t - 30 har kørt mellem 60-70 km/t og 4 køretøjer har kørt over 70 km/t.

2015

- I 2015 kom Trafikudvalget med deres første forslag. Trafikudvalget har udfærdiget et forslag til en helhedsløsning, med 10 vejbump fordelt i hele vores område.

Dette forslag var kommet til verden i samarbejde med hele to ingeniørfirmaer. Det var primært ingeniørfirmaet Traffic Team som vi mod betaling fik til at udarbejde en helhedsløsning, men også ingeniørfirmaet Cowi har haft deres indflydelse på vores forslag.

I første omgang havde Trafikudvalget foreslået en blå/hvid 30 km/t zone, (se tegning 2015-1) - men efter samtale med Vej- og Parkafdelingen, der fortalte at der skulle mange flere bump til, da der skal være ca. 75 meter imellem bumpene, måtte vi på generalforsamlingen ændre vores forslag til rød/hvid 30 km/t zone (se tegning 2015-2) - der ikke har denne regel.

59 stemmer for og 15 stemmer imod og blev således vedtaget. Kommunens Teknik- og Miljøudvalg var desværre ikke så begejstret.

De var bange for, at det ville skabe præcedens i hele kommunen og vi fik et nej.

2014

Klik på tegningerne for høj opløsning

2015-1

2015-2

Klik på tegningerne for høj opløsning

2015-3

2016

2015

Den 9. oktober 2015 fik vi besked om at kommunen havde besluttet at etablere 3 vejbump på Dybenskærvej med 100% betalt af kommunen.

(se tegning 2015-3). Et bump uden for vores område ved Mellemvangsvej, et bump lige ved indkørslen til vores område ved Frydenhøjstien, og endeligt et bump mellem Rishøjvej og Hesselbjergvej. Disse bump blev etableret i juni 2016.

2016

I 2016 foreslog Trafikudvalget, at udover de 3 vejbump kommunen ville etablere, ville de etablere yderligere 7 bump, i vores bestående 40 km/t zone.

Forslaget blev vedtaget med 63 stemmer for og 17 stemmer imod.

Endnu engang fik vi afslag fra kommunen.

Se artiklen fra Hvidovre Avis i stort format. Klik HER.

Du kan også læse artiklen ved at klikke på HER.

Hvidovre Avis skriver:

Ikke flere bump til Strandhaven

< Klik på billedet for stor udgave.

Parcelhusforeningens planer om at etablere bump for egen regning blev ikke politisk godkendt - formand for foreningens trafikudvalg undrede sig

De ville godt selv betale og et stort flertal i grundejerforeningen var enige, men et flertal i teknik- og miljøudvalget bestående af A, O og V ville ikke godkende, at Parcelhusforeningen Strandhaven skulle have flere bump. Af Ole A Sørensen

Det fik tirsdag aften formanden for trafikudvalget i foreningen, Erik Sabinsky, til at møde op til kommunalbestyrelsens spørgetid. Han undrede sig over det kortfattede afslag fra kommunen og over, at borgmesteren og udvalgets formand ikke havde svaret på hans senere henvendelse om en nærmere begrundelse for afslaget. - Vi har i vores vejlaug gjort det, at vi har sendt en forespørgsel til teknik- og miljøudvalget om at købe og forære kommunen syv bump. Det har vi fået afslag på med to ord: Ikke godkendt. De to partier, der har stemt ja, har svaret. Hvornår kan man som borger forvente at få svar, spurgte Erik Sabinsky...

Travlhed og trafikkomfort

Det var dog ikke så meget svarfristen, som årsagen til afslaget, som medlemmerne af udvalget forholdt sig til. Formanden for teknik- og miljøudvalget, Mikkel Dencker (O), lagde ud: -

Der er ikke nogen direkte regler for menige kommunalbestyrelsesmedlemmer, men for mit vedkommende skyldes det blandt andet et arbejdspres i mit almindelige arbejde. Men til det rent indholdsmæssige i sagen: Vi vil gerne have bump på Dybenskærvej, men hvad angår de mindre veje, så er det min vurdering, at vejene er ret smalle, så det vil umuliggøre, at man kan overskride fartgrænsen. Vi vil heller ikke danne præcedens for at alle kan få sat bump op på deres veje, fordi de kan betale for det. Man skal kunne køre nogenlunde komfortabelt i sin bil på vejene. Det er baggrunden, sagde Mikkel Dencker til Erik Sabinsky...

Omvendt kunne både Konservative og Hvidovrelisten, der begge havde stemt for, at der kunne etableres flere bump i Strandhaven forklare Erik Sabinsky, hvorfor de mente, at parcelhusforeningen skulle have lov til at etablere flere bump. - I Hvidovrelisten lægger vi stor vægt på at lytte til borgerne. I der bor derude, ved hvor skoen trykker, og hvor problemerne opstår. I er helt indlysende en gruppe engagerede borgere, der har lagt et stort stykke arbejde i at få etableret de her bump, så I kan få trafiksikkerhed i jeres boligområde.

Derfor giver det ikke megen mening for mig, at I ikke kan få det, sagde Kristina Young, Hvidovrelisten... Også Konservatives Steen Ørskov Larsen havde stemt for, at Strandhaven kunne få de ønskede bump: - Konservative har også stemt for, at I kunne få de her bump, som I selv har sparet op til. Jeg synes det er ærgerligt (at det ikke kan lade sig gøre, red.) og jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i, hvornår man gør det ene, og hvornår man gør det andet, sagde han.

Flertal i foreningen

Derudover påpegede både Enhedslisten og SF, der ikke er repræsenteret i teknik- og miljøudvalget, at de også mente, at vejlaugets ønske skulle efterkommes. Fra Socialdemokraterne påpegede udvalgets medlem, Finn Gerdes, at de heller ikke kunne godkende etableringen af yderligere bump, blandt andet fordi udvalget også havde modtaget et brev fra en borger, der var imod flere bump i området. I følge Hvidovre Avis’ oplysninger har et stort flertal i Parcelhusforeningen Strandhaven stemt for, at der skulle spares op til og etableres bump. I alt ønskede Parcelhusforeningen syv bump, hvoraf to skulle placeres på Sandholtvej, hvor der er en legeplads og hvor der derfor færdes mange bløde trafikanter.

Publiceret 07 June 2016 08:00

2017

I 2017 foreslog Trafikudvalget etablering af tre vejbump ved vores fællesareal på Sandholtvej. Samtidigt foreslog vi at området i forbindelse med legepladsen blev en hvid/blå max 30 km/t zone. Forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen med 36 for og 31 imod.

Forslaget blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget og blev udført 24. oktober 2017.

2017

Klik på billederne for høj opløsning

Generalforsamling 21. februar 2017 - Rammebevilling på 270.000 kr.

Forslag fra salen (uddelt ved generalforsamlingen).

Forslaget indebærer en rammebevilling på kr. 270.000,- til etablering af en basketball bane med 4 kurve.

Forslaget blev ved generalforsamlingen modificeret til 2 kurve, da den valgte løsning ikke har plads til 4 kurve. Forslaget blev derfor ændret til en rammebevilling på 250.000 kr.

Forslagsstilleren redegjorde for baggrunden og indholdet i forslaget. Der var med enkelte undtagelser stor tilfredshed med forslagets idé. Beløbsstørrelsen gav dog anledning til en del debat.

Forsamlingen var især bekymret for at dræne foreningens kasse. Ligeledes var der ønske om, at forslag af en sådan størrelse blev uddelt på forhånd, så flere havde mulighed for at vurdere det.

Formanden beklagede at forslaget ikke var blevet rundsendt til foreningen inden generalforsamlingen.

Forslaget blev sendt til afstemning og blev vedtaget med stemmerne 41 for og 21 imod, under forudsætning af, at der opnås kommunal godkendelse til projektet.

Projektet blev godkendt af kommunen og banen kom op i sensommeren 2017.

Projektet startede 17. august 2017. Projektet var færdig 14 dage efter.

2017

Klik på billederne for høj opløsning

Billederne er med tak modtaget fra Steen Fauerskov

(1)Arbejdsweekend_5_og_6_maj_2018_edited1

Klik på billederne for høj opløsning

Mere 2018

5. og 6. maj 2018 var der for første gang i mange år arbejdsweekend på fællesarealet. Omkring 30 mødte op. Nogen kom om lørdagen, andre søndag og nogle begge dage.

Vi fik sand til sandkassen, området omkring sandkassen blev gjort pænt, de to skure blev malet, der blev opsamlet skrald og ikke mindst blev de tre områder med beplantning beskåret.

Begge dage var der også tid til socialt samvær og tid til lidt mad og lidt at drikke. Se de skønne billeder herover.

Sankt Hans 24. juni 2018

Efter længe tørke blev der i ugerne op til Sankt Hans 2018 højst usædvanligt indført bålforbud i de fleste danske kommuner., herunder også Hvidovre.

Omkring 50 deltagere til sommerfest/sankthans 2018 med stjerneløb, rundbold, grill og skumfiduser over kul.

Så må vi se om vi kan udvide med et sankthansbål i 2019

Klik på et af billederne

for stor udgave

2018

Fastelavn 11. februar 2018

Efter at der i flere ikke har været afholdt fastelavn i Strandhaven, fik vi det starte op igen den 11. februar 2018.

Vi fik optaget en hel del billeder som kan ses herunder og en video lavet af Erik Sabinsky. Klik HER - Eller klik på billedet ude til højre.

2018 - februar - generalforsamling

På generalforsamlingen i februar 2018, blev bestyrelsen opfordret til at kontakte Hvidovre kommunen, i forbindelse med, at der blev opført flere og flere ulovlige plankeværk.

Det er de plankeværk der er ud til vejene og især de plankeværker på Dybenskærvej blev omtalt.

Den daværende formand Ken Pedersen kontakter kommunen pr. telefon, og fik at vide, at bestyrelsen ikke kunne klage, det skulle være den enkelte parcel.

Læs mere om de ulovlige hegn under 2019 og 2020.

<< Hvis du vil se et eller flere billeder i stort format, - klik på billedet.

Generalforesamling 27. februar 2018

I 2018 havde Trafikudvalget også et forslag med til generalforsamlingen. Forslaget var det samme som i 2016, dog ingen bump på Sandholtvej. Trafikudvalget var sikker på, at der efter kommunevalget ville være større mulighed for at få vores forslag vedtaget.

Og ganske rigtigt så fik vi den besked fra det nye Teknik- og Miljøudvalg, efter de havde modtaget tre ansøgninger om vejbump i 2017, at de havde taget den beslutning at give en generel tilladelse til at grundejerforeningen kunne købe og forære kommunen vejbump.

Da foreningens kasse var næsten tom efter køb af basketballbane, besluttede Trafikudvalget på generalforsamlingen at trække forslaget, til der igen var kommet flere penge i kassen.

2018

Klik på billederne for høj opløsning

Strandhavens 100-års jubilæum

23. november 1918

23. november 2018

Til højre:

Lidt om foreningens 100-års jubilæum

23. november 2018.

Foredrag om de 100 år:

Gik du glip af foredraget om foreningen

igennem 100 år, kan du klikke på ikonet

eller billedet herunder.

Foredraget vare 1 time og 25 min.

Klik på billederne for høj opløsning >>>

STRANDHAVEN 100 år

På 100-års dagen 23. november 2018, blev Strandhaven fejret i "Albatrossen" - Brøndby Havn.

Formanden bød velkommen. Vi fik en lækker buffet.

Foreningens historie blev gennemgået via et PowerPoins show i 4 akter :-).

Formanden kom med en overraskelse (kaffe til alle).

Vi hyggede og snakken gik ivrigt om gamle dage.

Vi kom lidt i tidsnød, men nåede det hele.

Tak for nogle dejlige timer. Ken og Erik.

Klik på billederne for høj opløsning.

13. juni 2018

Bestyrelsen vil på den kommende generalforsamling i 2019 foreslå, at der afholdes en historievandring i vores område med efterfølgende øl, vand + pølser på vores fællesområde i sommeren 2019. Det blev dog aldrig til noget.

Et lille jubilæumsudvalg bestående af Ken og Erik har arrangeret det sådan, at vi på selve jubilæumsdagen, fredag den 23. november 2018 kl. 17:30 til kl.20:30 vil mødes på restaurant ”Albatrossen” i Brøndby havn.

Foreningens 100-års historie vil blive gennemgået og en lille film, fra 25-års jubilæet i 1943, vil blive vist. Ligeledes vil en lille film fra 50-års jubilæet i1968 blive vist.

Med håb om at vi ses, venlig hilsen Ken og Erik.

18. september 2018 - Hele vejen er gode naboer

Helen Vedel fra Strandhaven vinder i Homes konkurrence “BYEN BEDSTE NABO” 2018, Hvidovre.

Vores grundejerforeningen Strandhaven har fået overrakt et sponsorat på 10.000 kr.

Home skriver:

Vi håber og tror på at I får en rigtig god fest med alt hvad

dertil hører 😊

De bedste hilsner fra

home Hvidovre.

Helen Vedels vinderbrev

Først lidt om mig selv: Jeg er 80 år og 11½ måned, jeg har boet her siden 1970 og har boet her alene i 8½ år efter min mands død.

Jeg har ikke kun en bedste nabo, men en ligeså god genbo. Jeg kan ikke fremhæve den ene for den anden.

Vi bor på Sandholtvej, jeg i nr. 9, naboerne Serena og Danny Chevilly i nr. 7 og genboerne Elin og Kaj Rasmussen i nr. 6

Udover at de hjælper mig med hækklipning og snerydning, er de også opmærksomme på, at de ser mig hver dag, bl.a. har vi en aftale om at et bestemt gardin skal være trukket fra om morgenen, så de kan se jeg er vågen og stået op. Ydermere ringer de ofte på for at høre om alt er i orden.

Vi har aftalt en speciel ringning, så jeg ved hvem det er, der står derude. Det er meget betryggende. De har også sagt, at jeg skal ringe efter dem, hvis jeg skulle have behov for det, uanset tidspunktet.

De har en nøgle, så de kan komme ind til mig. Jeg har også en lille hund, og hvis jeg er hjemmefra ved “luftetid” er de altid parat til at hjælpe.

Hvis de har bagt eller lavet en lækker dessert til gæster, får jeg en smagsprøve. Vi husker hinandens fødselsdage og er klar med en lille opmærksomhed.

Vi hjælper hinanden meget, og jeg forsøger at gøre gengæld så godt som jeg nu kan, bl.a. ved at vande blomster, tømme postkasse og se efter huset, når de er bortrejst.

Elin og Kaj har boet her siden 1966 og Serena og Danny i ca. 5 år. Det ville glæde mig hvis vi kan komme i betragtning ved udvælgelsen, da det faktisk er alle her på vejen, der er gode

og opmærksomme naboer/genboer. Vi er alle medlemmer i grundejerforeningen “Strandhaven”.

I øvrigt fejrer Grundejerforeningen STRANDHAVEN, som Sandholtvej 9, er en del af, 100-års jubilæum den 23. november 2018, så mon ikke de 10.000 kr. nok skal kunne udløse en fantastisk 100-års fest til næste år.

De venligste hilsner og må det bedste indlæg vinde.

Helen Vedel.

Læs hele artiklen, klik HER.

20. november 2018.

Set i Hvidovre Avis side nr. 13. - Klik på artikler for lidt støre format.

Klik HER for at se avisen på Hvidovre Avis hjemmeside.

23. november 2018

Foreningen bliver 100 år.

Se i toppen af denne side. Klik HER.

Historien fortsætter, læs mere i afsnit nr. 4, klik HER.

Helen Vedel

20. november 2018

Hvidovre Avis

Klik på artiklen for lidt støre format

Klik på artiklen

for lidt støre format

STRANDHAVENS HISTORIE

Disse historie sider består af 6 afsnit:

1. afsnit -

Foreningens historie 1918 - 1935/1936.

Gul baggrund. Klik HER.

2. afsnit - Foreningens historie 1935/1936 - 1946/1947. Blå baggrund. Klik HER.

3. afsnit -

Foreningens historie 1947- 2018.

Grøn baggrund. Denne side.

4. afsnit -

Foreningens historie 2018 til --->

Orange baggrund. Klik HER.

5. afsnit -

Foreningens formænd igennem tiderne.

Klik HER.

6. afsnit -

Kilder og Linksamling.

Klik HER.